Flere navne føjes til løbende …
Northern Winter Beat 2014 finder sted fra onsdag den 22. januar til og med søndag den 26. januar, og med cirka 30 spændende koncerter venter der masser af gode oplevelser og festivalstemning for ude.
Koncerterne kommer til at foregå på Skråen, 1000Fryd, Huset og Studenterhuset samt på en række andre centralt placerede scener i midtbyen.
Festivalen startede i 2013 som et samarbejde mellem Skråen, Huset, 1000Fryd, Studenterhuset og Aalborg Events. Udover hos spillestederne selv var der også scener på Utzon Center, Klosterkælderen, Peep Shop, Viva m.v.
I 2013 havde festivalen følgende line-up:
MØ ·· Reptile Youth ·· Eaggerstunn ·· Awesome Tapes From Africa (us) ·· Teitur (fæ) ·· Baby Dee (us) ·· Christian Hjelm ·· Freddy Fischer (d) ·· Hanne Kolstø (n) ·· Digger Barnes (d) ·· Dead Western (us) ·· Hellsongs (s) ·· The Late Call (s) ·· Kirsten & Marie ·· 4 Guys From The Future ·· CTM ·· The New Spring ·· Sukkerlyn ·· Thulebasen ·· Vialka (fr) ·· Fenster (d) ·· Folkeklubben ·· Mari Kalkun (est) ·· Sjakket ·· MX ·· Max Tundra (uk) ·· Orka (fæ) ·· Ziska (fæ) ·· Get Your Gun ·· Mellemblond ·· Ham Der Hasse ·· The Hedgehogs ·· Mother Lewinsky ·· Indians
En partoutbillet koster 200,- kr. + gebyr, og giver adgang til festivalens koncerter og øvrige aktiviteter. Vær opmærksom på, at nogle scener har en lav publikumskapacitet, og det derfor er en god idé at komme i god tid, da dørene lukkes når lokalet er fyldt.
Skriv til os på northernwinterbeat@gmail.com
Northern Winter Beat på Facebook
Maskinvåd finder deres inspiration i dansk nyrock fra 80'erne (læs: Kliché) og blandet med deres egen lyriske stil ender man med et meget originalt bud på moderne dansksproget rock. Ydermere har bandet ingen frygt for hverken omkvæd eller tempo, så alle ingredienser til en overraskende og forfriskende cocktail er til stede. Debutalbum udkom på Auditorium i oktober 2012. Spillede på SPOT Festival ´13 og var særlige gæster (som duo) på Jacob Bellens april-turné. Gaffa gav 5 hjerter efter én af disse koncerter: “..hvor er det overraskende godt. De har godt nok øvet vokalerne. Maskinvåd spiller tight og lækkert, og både guitar og bas lyder virkelig godt. Opvarmning er somme tider noget værre sjask, hvor man som anmelder ret hurtigt tænker "okay, så udholder vi den bare herfra", men de her gutter har mere end taget sig sammen (...) Det her er så godt, at jeg frygter at høre deres indspillede numre...”
Der er mere end ét band med navnet Church Of Misery, men det mest bemærkelsesværdige er et japansk doom metal band med en speciel groovy lyd, der ofte beskrives som " stoner doom ". En betegnelse som bandet dog selv afviser på følgende måde: "Vi hader trends. Vi hader ordet " stoner ". Død over stoners ! Lad der være DOOM !". Bandet blev dannet i 1996 i Tokyo, og deres groovy doom metal med rødder i 70'ernes psykedeliske heavy rock og sangtekster hovedsageligt omhandlende berømte seriemordere gav dem hurtigt mange fans over hele verden. Også selv om bandet ikke spillede uden for Japan før 2005. Bandet har udgivet et utal af albums gennem tiderne, og kommer direkte til Northern Winter Beat efter at have spillet support for Monster Magnet på deres Europa tour.
TRAAMS blev dannet i Chichester i 2011, og har lynhurtigt skabt sig et navn på den engelske post-punk scene. Debutalbummet ”Grin” (Fat Cat Records) fra september 2013, har således fået fine anmeldelser på blandt andet Pitchfork. Hos TRAAMS tilsættes post-punk lyden elementer fra både støj – og krautrock, og specielt de Neu inspirerede mekaniske beats, gør de korte sange meget catchy. ”Grin” er fornemt produceret af Rory Attwell (Test Icicles) og MJ (Hookworms).
Dangers of the Sea er en kvintet med medlemmer fra Efterklang, Slaraffenland og Saybia, men er mere end summen af disse. Deres nordiske americana-folk inviterer lytteren på en rejse gennem et behageligt 70’er-nostalgisk univers. Efter en række stærke koncerter i 2012 på bl.a. SPOT Festival, Berlin Music Week og Roskilde Festival, udkom bandets længe ventede debutalbum den 18. februar2013. Albummet er indspillet med Nikolaj Nørlund ved knapperne. Undertoner gav 5 ud af 6 stjerner og skrev bl.a.: ”... hele albummet holder til gengæld en ualmindelig høj standard. Giver man sangene mere end en enkelt gennemlytning, vokser de og bliver svære at slippe af med igen.”
Jeffrey Lewis er en amerikansk singer/songwriter og tegneseriekunstner, og en del af den amerikanske anti-folk bevægelse. Musikalsk veksler han og hans band udtryk fra en stilistisk udforskning af folkemusik over forvrængningsdrevet garagerock til soundscape abstraktioner. Flere sange refererer direkte hans musikalske indflydelser som f.eks. ”The Chelsea Hotel Oral Sex Song” (Leonard Cohen) og ”The History of The Fall” (The Fall).
Efter at være signet af det britiske pladeselskab Rough Trade udgav Lewis i 2001 sit første officielle album ”The Last Time I Did Acid I Went Insane”, og har siden udgivet yderligere fem albums. Han betragtes i dag af mange som New Yorks gemte eller glemte stjerne: "Weird? Very... but also downright inspiring" - Rolling Stone, “Jeffrey Lewis is the best lyricist working in the US today.” - Jarvis Cocker (Pulp), “The Big Apple’s best-kept secret.... Genius-gone-ignored… mind-blowing." – NME, "Bizarre but brilliant" – Uncut og "Hands down my favorite contemporary songwriter" - Ben Gibbard (Death Cab For Cutie). På Northern Winter Beat spiller Jeffrey Lewis sammen med Heather Wagner (trommer) and Isabel Martin (bas).
Resident DJ på Golden Pudel Club i Hamborg, pladesamler og ikke mindst et vigtigt medlem af det globale B-Music kollektiv – ”B-Music doesn’t mean B-quality, but brilliant, beautiful and banging music.”. En form for tysk pendant til Doug Shipton, med en overvældende hang til internationalt negligeret vinyl, og en fantastisk evne til at mixe selv de mest obskure tracks sammen til et set, der helt automatisk vil få dig på dansegulvet.
Doug Shipton er både label boss, pladesamler og som DJ en væsentlig del af den stadigt voksende B-Music bevægelse. Doug Shipton kommer til Northern Winter Beat med et set hvor 45″ vintagesingler fra - i musiksammenhæng - så obskure lande som Malaysia, Indien, Rusland, Columbia og Indonesien bliver mixet sammen til en molotov cocktail af Bolshevik beats, bollywood funk og pan-Asian pop. Seneste udgivelse “Dedicated Swallower Of Fashion” er både en af de mest obskure og samtidigt dansevenlige udgivelser i år. Pladen er lavet ud af de mange 1000 plader, som Doug Shipton igennem årene har samlet til sit selskab Finders Keepers Records/B-Music.
Efter at have sat sine to bands, I Got You On Tape og Murder, på pause, har Jacob Bellens kastet sig ud i en meget produktiv solo-fase. Det resulterer bl.a. i singlen ”Do You Have Anything Harder? / Itchy”, der udkommer 4. november. Singlen forsætter hvor den meget roste solodebut ”The Daisy Age” fra november 2012 slap. Singleudgivelsen efterfølges af en kort, intensiv turné, hvor Bellens for første gang fremfører solo-materiale med et lille band i ryggen – nærmere bestemt som trio, med Bellens selv på vokal og klaver, bakket op af Jakob Høyer (Raveonettes, Marie Fisker, Trentemøller m.fl.) på slagtøj, guitar m.m. og Jakob Falgren (Pinkunoizu, Kostcirkeln, Savage Rose m.fl.) på bas, keys m.m.
Selvom de kun er 17-20 år gamle har de tre piger i Baby In Vain imponerende hurtigt fundet deres egen plads i et musikalsk univers, der oftest er domineret af halvgamle mænd. Baby In Vain spiller en til 2014 opdateret udgave af 90’er stoner rock og grunge, med tonstunge guitarriffs og skærende vokaler og inspiration fra bands som Kyuss og Mudhoney. Beskidt rock blandet op med iørefaldende hooks og call back vokaler. Deres koncert på Spot ’13 blev rost til skyerne af blandt andet Kieron Tyler fra Mojo Magazine, fremhævet i Politiken og Soundvenue gav dem fem stjerner med på vejen og skrev ”Baby In Vain lefler ikke, og det var befriende at få spillet ørerne fulde at tre piger, der umiddelbart har fået rockens tunge virkemidler ind med modermælken og på scenen forstår at bruge deres instrumenter som våben.”
Danske Kellermensch tog anmelderne med storm, da de i 2009 udgav deres dystre debutalbum; et album der faldt som en hammer på den danske rockscene. Siden da er det gået stærkt for det Esbjergensiske rockband der er blevet lovprist for deres liveoptrædender på mange af Europa´s største festivaler så som, Rock Am Ring, Rock Im Park, Nova Rock, Sonisphere, Wacken og Roskilde Festival. I 2010 udkom EP´en Narcissus som indeholdte singlen “Army Ants” og en radiosession som bandet lavede for britiske BBC. EP´en bragte bandet nomineringer til bl.a. P3 Guld og Zulu awards. Kellermensch spiller støvet og dyster rockmusik der udover en simpel rockinstrumentering også benytter sig af trædeorgel, gulvbas, piano og violiner. Bandet tager deres eget originale tag på en lang sangskrivertradition befolket af mestre som Tom Waits og Nick Cave, men samtidig har bandet også referencer til hårdtslående progressive kunstnere som Neurosis og Tool. Kellermensch viser med al tydelighed den klassiske rockmusiks eviggyldige relevans, så længe den bæres oppe af et personligt, fandenivoldsk og passioneret engagement, der gør musikken vedkommende. Bandet har, siden de åbnede Roskilde Festival´s Orange Scene sidste år, fokuseret på en ny plade og har derfor kun haft en enkelt live optræden siden. Kellermensch er i studiet lige nu, og deres nye plade kan fanges i butikkerne i starten af 2014.
Et par sukkersøde damer, som spiller Mississippi blues og 50’er folk med et umiskendeligt nordisk touch. Bubba håndterer guitar og banjo, mens My spiller på sin utroligt gamle bordharpe. Og så synger de. Sødt og enkelt med stemmer, der smyger sig om hinanden og stryger dig over håret, mens du mindes din bedstemors parfume, pæretærte og sommerdrik. Selv beskriver de deres sange som “lullabies from the countryside, with one part sweet talking, one part mumbo jumbo and one part pure wisdom.” Og det er ikke helt ved siden af. Berigede Roskilde Festival ’13 med en fremragende søndagskoncert på Gloria scenen.
Hvad får man, hvis man tager et Tom Kristensen-digt, seks barndomsvenner, en oldefar og en uge i et sommerhus på Fanø? Svaret er The Minds of 99 og deres EP “Det Er Knud Som Er Død”. “Det er dansksproget new-wave punk med fed, fed energi, og musikkens stemning sender tankerne tilbage til århusianske Kliché, som huserede i slutningen af 70′erne og i 80′erne. Med Tom Kristensens ord og Niels Brandts vokal går det hele op i en højere enhed, og selvom det er mørkt og koldt udenfor får jeg lyst til at danse rundt i min lejlighed med The Minds Of 99 i hovedtelefonerne. Det er virkelig et fedt nummer.” – Wondermakejoy