Aalborg · 29. – 31. januar 2015
Northern Winter Beat 2015 finder sted fra torsdag den 29. januar til og med lørdag den 31. januar, og med en stor bunke spændende koncerter venter der masser af gode oplevelser og festivalstemning for ude.
Koncerterne kommer til at foregå på Skråen, 1000Fryd, Huset og Studenterhuset samt på en række andre centralt placerede scener i midtbyen.
Flere navne annonceres løbende!
Festivalen startede i 2013 som et samarbejde mellem Skråen, Huset, 1000Fryd, Studenterhuset og Aalborg Events. Udover hos spillestederne selv var der også scener på Utzon Center, Klosterkælderen, Peep Shop, Viva m.v.
I 2014 havde festivalen følgende line-up:
High Wolf ·· Happy Jawbone Family Band ·· DJ Swoolish ·· Two Trick Pony ·· Thee Attacks ·· Broken Twin ·· The Minds of 99 ·· 4 Guys From The Future ·· Vessel ·· Alise Joste ·· Navneløs ·· Black Lizard ·· Death Hawks ·· Jeffrey Lewis & the Jrams ·· Mads Beldring ·· Roxy Jules ·· Jacob Bellens & Band ·· Doug Shipton ·· Dangers of the Sea Kiki Pau ·· Den Sorte Skole ·· SPEkTR ·· Blue Flamingo ·· Den Sorte Skole ·· Doug Shipton · Booty Carell ·· My Bubba ·· Shiny Darkly ·· Maskinvåd ·· Beastie Respond ·· Mont Oliver ·· WhoMadeWho ·· Traams ·· Baby in Vain ·· Kenton Slash Demon ·· The Wands ·· Analogik ·· Kellermensch ·· The Royal Cream ·· Dad Rocks ·· Altar of Oblivion ·· Hark ·· Church of Misery
... og i 2013:
MØ ·· Reptile Youth ·· Eaggerstunn ·· Awesome Tapes From Africa (us) ·· Teitur (fæ) ·· Baby Dee (us) ·· Christian Hjelm ·· Freddy Fischer (d) ·· Hanne Kolstø (n) ·· Digger Barnes (d) ·· Dead Western (us) ·· Hellsongs (s) ·· The Late Call (s) ·· Kirsten & Marie ·· 4 Guys From The Future ·· CTM ·· The New Spring ·· Sukkerlyn ·· Thulebasen ·· Vialka (fr) ·· Fenster (d) ·· Folkeklubben ·· Mari Kalkun (est) ·· Sjakket ·· MX ·· Max Tundra (uk) ·· Orka (fæ) ·· Ziska (fæ) ·· Get Your Gun ·· Mellemblond ·· Ham Der Hasse ·· The Hedgehogs ·· Mother Lewinsky ·· Indians
Har du ikke mulighed for at deltage i hele festivalen bliver det muligt at købe billet til de enkelte dage. Enkeltdags-billetter kommer til at koste 150,- kr., og kan kun købes i døren på spillestederne på selve dagen.
En partoutbillet giver adgang til festivalens koncerter og øvrige aktiviteter. Vær opmærksom på, at nogle scener har en lav publikumskapacitet, og det derfor er en god idé at komme i god tid, da dørene lukkes når lokalet er fyldt.
Skriv til os på northernwinterbeat@gmail.com
Northern Winter Beat på Facebook
Det Malmö-baserede band Hey Elbow har kun udgivet tre numre. Det har dog været mere end nok til, at vække opsigt i blogosfæren, som i den grad er faldet på over deres svævende folk pop. Trioen vil helt klart tiltale de der har en forkærlighed Beach House og lange gåture langs en diset kyst.
Tromme og guitarduoen God Damn beskriver selv deres musik som ”rockmusik for degenererede”. En aggressiv opdatering af Nirvana som de lød på ”Bleach”, Jesus Lizard og Pixies. Udgives på det engelske selskab One Little Indian, der jo bl.a. også udgiver Björk.
> God Damn
Chris Menist er skribent, musiker og DJ, og har indtil for nyligt haft base i det sydlige Asien. Han er desuden den ene halvdel af teamet bag Paradise Bangkok Club Nights sammen med DJ Maft Sai, hvor de blander glemte asiatiske musikperler med rytmer fra Afrika og Carribien. En form for engelsk pendant til Booty Carrell (d), med en overvældende hang til internationalt negligeret vinyl, og en fantastisk evne til at mixe selv de mest obskure tracks sammen til et set, der helt automatisk vil få dig på dansegulvet. En vigtigt repræsentant for det globale B-Music kollektiv – ”B-Music doesn’t mean B-quality, but brilliant, beautiful and banging music.”
Musiker, billedhugger og filminstruktør, der komponerer, fremfører og producerer eksperimenterende pop, på en kombination af 4 spors båndoptagere, Casio synths, digitale samplere og sequencere. Meget af Bernholz’s musik er skrevet som hyldest til legendariske koncept LP'er som ”Hounds of Love” (Kate Bush), ”Low” (David Bowie) og ”Big Science” (Laurie Anderson), hvor en cyklisk suite af fint lagdelte filmiske lydlandskaber, op mod tunge og voldsomt iørefaldende popsange.
Communions har været på danske og udenlandske, punkere og indierockere – lad os bare sige alles – læber, siden de udgav 7”’eren ”Cobblestones” på det Mayhem-affilierede label Posh Isolation. På ”Cobblestones” hyler Communions’ guitarer af desperation og trommerne følger medlemmernes unge hjerters passionerede slag. Sammen med Martin Rehofs vokal bliver de gennemarbejdede melodier i den hårdtslående rocklyd til præcise indkapslinger af ungdommens evige håb og smerte. Communions spillede i løbet af sommeren 2014 på både Roskilde og SPOT Festival.
Alle med interesse i den aktuelle Københavnske undergrund vil placere Lower som en del af hvad der omtales som "The New Wave Of Copenhagen". Et lille miljø af venner, hvor der eksperimenteres med at bøje genrer, med projekter der trækker på alt fra punk, synth-wave, rock, industrial og eksperimentel musik. Men kun at præsentere Lower i denne sammenhæng yder ikke bandet retfærdighed. Lower har hidtil udgivet to 7 " singler, “Walk on Heads” og “Someone's Got It in for Me/But There Has to Be More”. Begge på det danske label Escho og i udlandet på de amerikanske selskaber Blind Prophet og 540. Lowers’s musik er svær at beskrive alene genre referencer. En del af deres energi kan absolut kategoriseres som punk, men den følelsesmæssige palet i deres musik overskrider den gennemsnitlige idé om punk musik. Med risiko for at lyde dramatisk kunne der argumenteres for, at punkens knyttede næver og traditionelle aggression, er blevet erstattet af pen og papir.
Tellavision er en kvinde høj fra det tyske, som med sin elektroniske musik, keyboard, mundharmonika, guitar og et væld af looppedaler vil erobre ubåden Springerens yderst intime scene. Tellavision optrådte på sidste års SPOT-festival og giver sig selv betegnelsen Hardware Postpop.
Trioen, der udgør Wrangler er måske det mest spændende mashup af historisk britisk elektronisk musik du nogensinde får at se i Aalborg. Benge (Twenty Systems, John Foxx og Maths) er en af de helt centrale figurer i moderne electronica. Phil Winter (Tunng, Soundpot) har spillet og DJ'et siden han var i korte bukser, og ikke mindst den utrolige Stephen Mallinder (Cabaret Voltaire, Sassi, Hey, Rube!). I Wrangler har de fokus på rå analoge lyde og beats, der ikke er blevet blødgjort af en tur gennem computeren. Musik fra en tid, hvor maskinerne havde attitude - lette at starte, men svære at stoppe – og hvor clubbing ikke var fedtet ind i skinnende lys og farverige drinks.
> Wrangler
Elektro-pop-trioen Lust for Youth er egentlig et udvidet soloprojekt af svenske Hannes Nordvidde. Nordvidde er blevet forstærket med henholdsvis Loke Rahbek (Vår) og Malte Fischer (tidligere Oh No Ono), og det kan høres. Det normalt mørke lo-fi-orienterede postpunk-projekt er blevet forvandlet til en gedigen elektro-poptrio på det seneste album ”International”, der fik rosende ord med på vejen af Pitchfork. Gaffa gav fire stjerner og skrev: Den sampletunge udgivelse er en dejlig sammenhængende en af slagsen, og det er netop denne afvekslende, men samtidig enhedsorienterede tilgang, der gør ”International” spændende - og ja i perioder nærmest dragende.
Tue Track er primært kendt som rapper og hovedproducer i Malk De Koijn. Han er del af orkestrene Booty Cologne, Nobody Beats The Beats of Ponyblod, og i 2005 udgav han electro-albummet ”Rockin” under navnet Track72.
Med 5 stjernede anmeldelser af debutalbummet "Rowbird" er der lagt i ovnen til et fantastisk 2015 for dette nye band, hvis lettere dystre og skandinavisk frostbidte univers trækker klare paralleller til kunstnere som danske Kira Skov, Steen Jørgensen og måske endda en kvindelig version af Nick Cave. Et filmisk sort/hvid univers driver ud af tekster og melodier og bandet må siges at være skabt for Winter Beat med deres knitrende vintermørke og feminine Indie Pop/Rock
Feel Freeze udgøres af sanger og multiinstrumentalist Mathias Vinther og sanger og guitarist Else Raymonde Ganoux. Duoens skæve artpop blander elektroniske beats, rumklang, synthesizere og tostemmige vokaler. Deres første single, ”Wet My Tongue”, kom på gaden i marts 2014, og den viser duoens evne til at veksle mellem det storladne og melankolske, det elektroniske og akustiske, det optimistiske og charmerende. Deres debut EP – ” Future Emotions in a Digital Heart” blev godt modtaget af de danske musikanmeldere.
Garagerock-bandet Yung er det unge, danske musiktalent Mikkel Silkjærs nyeste projekt. Mikkel Silkjær har førhen gjort sig bemærket som en del af rockbandet Happy Hookers for Jesus, hardcorebandet Urban Achievers samt garagepunk-trioen Fright Eye, men med Yung er det i højere grad den beskidte og højlydte garagerock, der er i fokus. I november sidste år udgav det Aarhusianske label, Shordwood Records, Yungs debut: Et 16 nummer langt bånd, der indeholdte den ene ørehænger efter den anden. DIY-scenen i Aarhus har ikke lydt lige så interessant som nu i flere år, hvilket især skyldes et band som Yung.
> Yung
Ingen lyder helt som Mugison. Alene på scenen med sin akustiske guitar spænder hans musikalske udtryk fra hjerteskærende smukke ballader til støjende rock'n'roll med punkede og til tider næsten metalliske passager. Forvent ærlighed, inderlighed og underspillet islandsk humor. Mugison har turneret med så forskellige navne som: Múm, Fantomas, Of Monsters And Men og Queens Of The Stone Age.
Det er svært at beskrive Mugison, men helt kort kan man beskrive ham som et af nordens mest originale indslag, med et stærkt fokus på den gode sang, altid med et enormt glimt i øjet. Det bliver aldrig kedeligt med Mugison - han er en fantastisk storyteller.
Young Dinosaur stammer fra Skørping, men nu er kvintetten hovedsageligt bosiddende i København. Bandet havde eksisteret i godt halvandet år under forskellige aliasser, inden de i februar 2012 fik den nuværende 5-mands konstellation, da Andreas Murga blev en del af bandet på tangenter og guitar. En stor del af bandets identitet er skabt i samarbejde med Figurines’ Jens Ramon, som helt fra start har været med til indspilningssessions og taget del i den kreative proces omkring numrene. Dette har ført til en EP produceret af netop Jens Ramon, der bl.a. indeholder numrene ”Our Dreams”, som blev testet på Det Elektriske Barometer på P3, og ”The Girl I Met”, som Soundvenue udvalgte som dagens Top Track. EP’en modtog en fremragende anmeldelse i Soundvenue, som gav den 5/6 stjerner. Trods de mange facetter, bandets lyd har, giver ”Our Dreams” et billede af, hvordan bandet lyder: Smukke popmelodier krydres med fængende bas, skæve guitarriffs og alsidige iørefaldende trommerier. Young Dinosaur barslede med deres første fuldlængdeudgivelse – albummet ”To Be A Hero” på Fake Diamond Records - den 28. oktober, og albummet har fået rigtigt fine anmeldelser i den danske musikpresse.
Den 24. februar 2014 udgav Tambourhinoceros sanger og sangskriver Kristian Finnes album ”Space” under sit musikalske alias Chorus Grant. Kristian Finne er også den ene halvdel af duo-projektet Cancer sammen med Nikolaj Manuel Vonsild fra When Saints Go Machine. Anmeldelserne af ”Space” har været ikke mindre end fantastiske: “Chorus Grant har lavet 2014s første store danske album” Politiken ★★★★★ / “Helt igennem sit eget. Og et af årets hidtil bedste herhjemme” Berlingske ★★★★★ / “Space er en helstøbt og pirrende lytteoplevelse” Soundvenue ★★★★★ / “Her sidder de med en af dette års foreløbigt stærkeste udgivelser” Gaffa ***** / “Pladen brillerer ved sin enkelthed, intense nærvær og simple, overlegne musikalske greb ” Undertoner ***** / “Er som et intenst spaophold for sjælen” Femina ******. Kristian Finne har altid været fascineret af USA, og stilistisk indskriver Chorus Grant sig da også i en scene der trækker tråde til både amerikanske Bob James, Elliott Smith, Wilco og Cass McCombs.
Liima er et nyt samarbejde mellem den finske percussionist Tatu Rönkkö og den danske trio band Efterklang.
Siden 2003 har Efterklang har været på forkant med musikalske udforskning af genrerne electronica, eksperimenterende pop og moderne klassisk musik. Dette har indtil videre resulteret i udgivelsen af fire albums, to film og forskellige andre projekter og udgivelser.
Da Efterklang i januar 2014 offentliggjorde Efterklang at de i februar ville opføre "The Last Concert", fik dette fejlagtigt mange til at tro, at dette var afslutningen på Efterklang. Men bandet er faktisk stadig aktivt, og arbejder intenst på at nytænke og omdefinere, hvad bandet er, og hvordan de fungerer. Samarbejdet med Tatu Rönkko og koncerten på Northern Winter Beat er et eksempel på dette.
Tatu Rönkkö har været aktiv på den eksperimenterende finske musikscene de sidste 10 år. Hans originale tromme - og slagtøjsstil har været en integreret del af anerkendte Helsinki-baserede bands, Elifantree, Harri Kuusijärvi Koutus, Dramophone, Yona & OLP og Jimi Tenor & Abdissa Assefa ITE-Tune.
Tatu Rönkkö + Efterklang spiller udelukkende ny musik til Northern Winter Beat koncerten.
Kvartetten Blaue Blume har med blot en officiel single ”Lost Sons of Boys” markeret sig som debutbandet, der skiller sig ud fra mængden af de mange andre danske debutanter i 2014. Ikke mindst på grund af deres melodramatiske lyd, centreret om forsanger og sangskriver Jonas Smiths uhørt stærke vokal og lyriske tekster, der i smuk balance skriger mod himlen og bønfalder helvede i ét væk. Første single “Lost Sons Of Boys” gjorde det umulige da den røg direkte ind som nr.1 på Det Elektriske Barometer listen og forblev den position i samtlige 8 uger det er muligt.
Bag kunstnernavnet Gazelle Twin gemmer der sig den engelske komponist og producer Elisabeth Bernholz. Et eksperimenterende og elektronisk lydunivers med et særpræget (læs scary)udtryk. Hendes nyeste album "UNFLESH" er netop blevet kåret som årets album, af det ansete engelske musiksite "The Quietus". Elektronisk musik der bevæger sig i sit helt eget univers af up tempo beats og dystre klangflader.
Thomas Dybdahl debuterede tilbage i 2002 med albummet "That Great October Sound" og har siden da opbygget ét af Skandinaviens smukkeste bagkataloger. Danske anmeldere har da også for for vane at være yderst rundhåndede, når der skal kastes stjerner efter en Thomas Dybdahl koncert, som det er sket efter både hans seneste koncert på VEGA, Roskilde Festival, Northside Festival og spillestedet Train, for bare at nævne nogle. Siden hans debut har han ikke blot indkasseret flere norske musikpriser, men også modtaget guldplader for salget af de to første albums.
Trods en alder på bare 19 år, fremstår den århusianske Karl William meget voksen og eftertænksom i hans udtryk, og formår med hans finurlige lyrik at fastlåse sine lyttere. Karl skriver om livet, som livet er, med en poetisk og meget ærlig tilgang, som lydmæssigt finder sine rødder i r&b, trap, og tekstuelt med referencer til en ung C.V. Jørgensen. Karl William har netop udgivet EP’en “Døende”, som er blevet anmelderrost hele vejen rundt og hvor 1. singlen “Foruden at forgude” hurtigt blevet addet i A-rotation på P3.
”Den rappende tidsmaskine”, lød overskriften i Berlingskes portræt af rap-fænomenet Marvelous Mosell. Musikken er som hentet direkte fra 80ernes disco og pop og den er altid til at danse til. Hans sange har titler som ”Jeg tænker på dig”, ”Jeg var blevet syg og ku´ li´det” og ”Robin Rubin solgte crack-kokain” – og hans hjemmeklippede, tv-serie-cut-up og som oftest pangfarvede videoer, har fået langt mere end 500.000 afspilninger på YouTube.
Musikkritikerne nominerede ham tidligere på året til ikke mindre end fire af deres Steppeulve, og P3 inviterede ham ind som performer til P3 Guld, hvor han straffede gulvet i Koncerthuset med ”Dans, bevægelse, fashion” og de forbudte trin der hører til hans single ”Den bedste danser”. I øvrigt stilsikkert produceret, af den absolut åndsbeslægtede samarbejdspartner Tue Track.
En gammel sjæl med fantasi som et barn. Darren Eedens fortæller historier, bøjer sandheden, og skaber upbeat rytmiske spor med morbide tekster. Darren Eedens er fortrinsvis påvirket af folkemusik og bluegrass, og med hans unikke og kraftfulde stemme fanger han alle inden for hørevidde ind. Med en uovertruffen live-energi, hvor han deler sit syn på livet og oftere døden, kaster han et smukt lys på de ofte tragiske fortællinger. Selv præsenterer han sig sådan her: ”Darren Eedens is a honky tonkin', roots musician, sometimes he plays banjo, but the rest of the time he does not.”
Hjortene spiller stoner-punk-fuzz-rock og synger tekster primært på dansk, og lidt på engelsk. Med på debutalbummet fra april 2014 er prominente navne og musikalske slyngveninder: Lorenzo Woodrose, President Fetch og Valient Himself (Valient Thorr). Albummet er produceret af Anders Onsberg Hansen (Spids Nøgenhat) og optaget på bånd i Black Tornado. Albummet er spækket til kanten med bastunge riffs der vil begejstre fans af Fu Manchu, Nebula, MC5, The Sword og Mudhoney. I august lagde Hjortene festivalen Gutter Island ned, og et pakket telt blev hængende og rockede med hele koncerten. Gutter Island beskrev musikken i programmet således: "Danske Hjortene spiller stoner fuzz punk rock - tungt og tillintetgørende. Trioen sørger for uimodståelige spark i mellemgulvet, og perfektionerer den helt særlige lyd af ørkenstøv, vind i håret, og pedalerne helt i bund! Ikke ulig f.eks. legendariske Fu Manchu”.
Den legendariske bassist Peter Hook kigger forbi og spreder musikalsk visdom med et DJ-set. Hook er et af britisk musiks koryfæer, som medstifter af post-punk gruppen Joy Division og New Order. Og selvom han er blevet grå i toppen og har rundet de 56 år, helliger den fingerfærdige brite sig stadig musikken. Både som en del af sit nye band, The Light, på turne som DJ under eget navn og med FAC 51 The Hacienda, samt forfatter.
Sammen med Joy Division og New Order, har han blandt andet leveret klassikere som 'Blue Monday', 'Love Will Tear Us Apart', 'Atmosphere', 'Thieves Like Us' og 'Regret', og de to grupper har været inspirationskilder for en lang række moderne bands. Stilen bag DJ-pulten spænder over numre, der definerede en musikalsk generation, hvor indie og dance trykkede hinanden i hænderne, og hvor grænser blev nedbrudt med både fremkomsten af acid house og ”Madchester”-scenen i 80erne og 90erne.
The Burning Hell er et af Canadas mere kuriøse indie/folk navne og har turnéret og indspillet med navne som Great Lake Swimmers, Jeffrey Lewis, Dan Mangan og Stanley Brinks (Herman Düne). På trods af at være et velkendt navn på den canadiske scene, er de stadig et forholdsvis ubeskrevet blad i Europa. Det vil Northern Winter Beat selvfølgelig hellere end gerne råde bod på! Forsangeren Mathias Kom minder med sin mumlende baryton vokal om en opdateret udgave af Modern Lovers Jonathan Richman og det humoristisk melankolske univers falder da heller ikke langt fra denne.
Født i Moskva, opvokset i Tel Aviv og i øjeblikket bosat i Berlin. Mary Ocher har gennem de sidste fem år etableret sig som en fremtrædende figur i den europæiske queer musikverdenen, takket være hendes quirky stemme, foruroligende tekster og hendes out-of-this-world live shows.
Albummet ”Eden” - produceret af canadiske rock & roll guru, King Khan (producer for bl.a. Black Lips) blev udgivet i 2013, og gav Mary Ocher et mindre gennembrud, og førte til mere end 50 koncerter i USA og Canada i foråret 2014. I forlængelse af dette blev hun inviteret af Yeah Yeah Yeah’s Karen O, til at spille med bl.a. Ariel Pink og Soko. Udover musikken har Mary Ocher instrueret musikvideoer, dokumentarfilm og videokunst, og udgivet både fotobog, poesi og social-kritik.
“Swoolish is the smallest, cosiest living room that brings you the warm sounds of old jazz, bossa nova, swing and dated film score records - from a couch in a sultry atmosphere.” I Holland har DJ Swoolish opnået kultstatus. Ikke nok med at han er en af landets bedste jazz – og swing DJ’s – han medbringer også sin egen lille mobile dagligstue. På den måde kreerer han den helt rigtige ”Smooth Jazz Club” stemning. Et musikalsk museum af kuriositeter hvor Cool Jazz og Bossa Nova udgør hovedparten af ingredienserne, tilsat en passende mængde Boogie Woogie, Boogaloo, Tango, Swing, Mambo, Northern Soul og rythm’n’blues.
Har du nogensinde fået en knytnæve i fjæset mens du dansede ekstatisk, men hvor personen der slog dig samtidig så ud til at danse og elske det? Hvis du har været til en koncert med Dope Body er dette en ikke helt usandsynlig mulighed. Dope Body er nemlig fandenivoldsk Trap Rock stopfyldt med larm, glæde, vanvid og distortede guitarer der spiller mærkelige ting! Dope Body udkommer på det ganske velrenommerede Drag City - et stempel der i sig selv garanterer for noget musik, du bliver nødt til at opleve.
Nogen synes, De Høje Hæle er Danmarks bedste punkband. Nogen synes slet ikke, de er et punkband. Men de fleste af dem der har været til deres koncerter verden over synes enige om, at de er et i særklasse svedigt band. Genremæssigt er vi ude i noget garage-punk med et tekstunivers henne omkring hvor CV Jørgensen og Shu-Bi-Dua mødes over en flok bajere og hører noget Zappa. Langtidsholdbare sange der i et udkokset hverdagssprog skildrer svære og lette følelser og sindstilstande fra bandmedlemmernes rigtige liv.
Et soloprojekt af Myre Knudsen og et vaskeægte trip i ud til nye territorier, et sted mellem psych, folk og blues. Projektet startede i vinteren 2012, og i 2013 kom debutalbummet "Umiddelbart banalt" til verden. Glæd dig til en sjasket blanding af syre, punk og danske tekster om den virkelige verden lige i fjæset!
Fint indierock besøg fra New York. Cymbal Eat Guitar udgav tidligere på året deres tredje album "Lose". Debuten fra 2009 placerede dem direkte på Pitchfork barometeret, og siden er de blevet sammenlignet med blandt andre Modest Mouse, Pavement og Built to Spill.
Et ubeskrevet talent, men med direkte kurs mod den skandinaviske stjernehimmel kommer denne sangskriver med sine dystert melankolske vintersange fra de dybe norske skove. Torgeir Waldemar debuterede i 2014 med albummet "Country", der i Norge er på listen over de fem bedste albums fra i år. Hvis du har fulgt med i TV-serien "Dag" kender du hans stemme derfra, da han har skrevet en del af sangene fra serien.
Schweizisk shoegazer/post/space/psych-rock med uendelige klangflader, skrigende guitarer og dystert dronede melodier. Bandet debuterede i 2012, men har hurtigt etableret sig som et væsentligt navn på den europæiske psych-scene, og har bl.a. spillet sammen med bands som Kadavar, Moon Duo, Dead Skeletons, Psychic Ills, Sleepy Sun m.fl.
Selvom Lorenzo Woodrose er et stærkt livenavn som en drivende kraft i Baby Woodrose, Dragontears og Spids Nøgenhat, så er han faktisk også en ganske stor oplevelse, når han en sjælden gang spiller solo. Koncerten byder formentlig på en blanding af numre fra Lorenzo Woodrose’s omfangsrige bagkatalog, blandet op med klassiske sange fra Alrune Rod, Gasolin og Hyldemor.
Tysk Sci-fi Psykedelisk Postrock fra Leipzig. Deres debut ”Ships Will Come” (fra oktober 2014) blev udgivet på This Charming Man Records, og sangenes dystre atmosfære vil få dig til at fare vild i tid og rum. Tænk på bands som Arcade Fire og Godspeed You Black Emperor.
En gedigen omgang Weird Disco Psych fra Dk's nye supergruppe. Gooms består bl.a af Aske Zidore (Oh No Ono) og Jens Ramon (Figurines). De spiller pop-sange med en psykedelisk og surfet klang, og med Aske Zidores karakteristiske lyse vokal, samt hans naturlige øre for en god pop-melodi, er der lagt i kakkelovnen til en forhåbentlig stor oplevelse, når Gooms Aalborgdebuterer på Northern Winter Beat.
Danske Sekuoia - alias 20-årige Patrick Alexander Bech-Madsen – kombinerer det organiske og elektroniske i en drømmende sammensmeltning. Den unge københavners malende soundscapes emmer af lige dele natklub efter midnat og drypstenshule ved daggry. Det er sofistikeret elektronisk musik der sigter efter både fødder og sind. Sekuoia har spillet en del koncerter efterhånden. Både som support for blandt andre VETO, Washed Out og MØ, og i sommerens løb på egne ben til Strøm Festival, Trailerpark Festival og på Roskilde Festivals Apollo Countdown-scene, som blev krediteret med. En koncert som Soundvenues anmelder gav fem stjerner
LYDMOR Tunge, jagende elektrobeats blander sig med en stærk kvindestemme og skaber et univers, som både kan danne soundtrack til et fyldt dansegulv og til en diset morgen tilsat cigaretter og rødvin. Det er den stemning Jenny Rossander, kvinden bag Lydmor, blandt andet efterlader sit publikum med, når sangskriveren, elektropigen og sangerinden går på den lille scene i ubåden Springeren.
Den danske duo Darkness Falls udgav i 2011 den selvbetitlede EP ’Darkness Falls’, og efterfølgende debutalbummet ’Alive in Us’. Bandet består af sangerinden Josephine Philip, som også er kendt fra popduen ’JaConfetti’, og bassisten/guitaristen Ina Lindgreen. Sammen har de spillet i det hedengangne pigeskaband ’Favelachic’. Desuden var bandet med singlen ”Hey!” det mest spillede danske nummer på P3 i 2011. De har verden over modtaget rosende ord i prominente magasiner og blogs. MTV-Iggy skrev bl.a ”Noir and so classy, it’s like if your self-possessed friend who always says the right thing brought overcast weather everywhere she went in addition to a nice clutch that goes with everything. Naturally, all the arty fashion periodicals from i-D to Gutter Magazine are fawning over the duo”.
Iceage er bannerfører for den punk-revival bølge der har skyllet hen over den danske musikscene de sidste år. De udgav deres overrumplende debutalbum i 2008, og har siden vakt stor opmærksomhed herhjemme og i udlandet, bl.a. med yderst positive anmeldelser i toneangivende engelske og amerikanske musikmedier som NME og Pitchfork. Med det nye album 'Plowing into the Field of Love' har bandet forladt deres velkendte postpunk og sat tempoet ned til fordel for et musikalsk udtryk, der noget overraskende byder på instrumenter som horn, piano og mandolin.
> Iceage
Narcosatanicos er et af de vigtigste bands fra den nye psykedeliske støjrock bølge i Danmark. En ustyrlig blanding af punk, syre, jazz og no wave, blandet op energi, angst og rå Stooges-agtig lust-for-life attitude, har på kort tid gjort dem til et af Danmarks mest hypede undergrundsbands. Narcosatanicos spillede en vild koncert på dette års Roskilde Festival og overbeviste både publikum og anmeldere med deres larmende mix af punk, jazz og psych.