Få guitarister kan fremmane urkræfter som Caspar Brötzmann. Med sin trio Massaker kreerer han musik med samme kraft som helleristninger i gnejs og granit. Det er tungt, tæt og med massefylde som et sort hul; og så er det tordnende højt. Brötzmann trækker på kaosset fra free-jazz, industrielle værker og ånden fra Hendrix filtreret gennem ren fysisk kraft. Lyden Brötzmann arbejder med, har stået tidens tand gennem årtier, og er som grundfjeld formet af knusende forvrænging, gentagelser, tid og tumultariske kræfter.
Live er Brötzmann en oplevelse der er så voldsom og imponerende, at den overgår en egentlig koncert - og i stedet bliver et decideret ritual.
Følg artisten





