Gardeurs, der opstod ved mødet mellem Kate Fletcher og Aymeric Hainaux, føles som et band fra fortiden, men også fra fremtiden. I årevis dykkede duoen hovedkulds ned i dybet af en fuldstændig fri musikform med tætte lydlandskaber, hvor der kun er behov for få elementer. Deres lyd handlede om vægt – tunge rytmer, dub-spøgelser og teksturer revet i stykker. Så i 2024 sluttede hiphop-kunstneren Khaled Bouhrizi sig til dem. Hans ankomst bragte et frisk pust og forvandlede bandet til noget, der var tættere på et stykke rå kunstinstallation. Gardeurs begyndte at tegne konturerne af en industriel rap, der higer efter dans – beats altid tungere og hvinende, sprog, der stødte sammen (fransk, tunesisk arabisk, engelsk, italiensk) og en følelse af glæde pakket ind i mure af støj.
Kate Fletcher (alias Orlando) bringer en stemme, der skærer igennem som lys gennem tåge – delvist diva, delvist beatmaker. Hun synger, aktiverer maskiner og bøjer luft med en shruti-boks. Hun voksede op i Storbritannien og lyttede til The Prodigy på McDonald's parkeringspladser, og nu fremfører hun sin kunst på tværs af europæiske scener og i de bedste undergrundskældre. Med Gardeurs får hendes skrivning og rytme en bjergfødt råhed.
Khaled Bouhrizi (MR KAZ) en veteran fra Tunesiens undergrundsrapscene skriver med en skalpel. Tyve år gammel er hans flow tørt, perkussivt og filmisk – fuld af knyttede næver og lange veje.
Følg artisten
