Lyden af Das Kinn er lyden af den knusende kollision mellem elektronisk intensitet og modløse brutalistiske bybilleder. Krampende krænger Toben Piel salver af desperation ud mod publikum, mens lydmuren hensynsløst og maskinelt kværner afsted og banker alt på dets vej.
På det nye album Ruinenkampf, pulserer og hamrer maskinelle takter koldt afsted under et lag af melankolske synthflader, kun gennemskåret af hidsig saxofon. Resultatet er noget lig en urban dødsral, der drukner i den altopslugende industrielle fortæring af jorden - båret af menneskelig grådighed.
Den til tider næsten motoriklignende takt er netop den cement, Piel står på - hans sidste bastion i et landskab af røg, cement, jern og kul. Det er herfra, han råber ud i intetheden. Det er netop her, vi møder ham, her hvor fremtidshåb udviskes. Og netop her bliver man vidne til et menneske, der står på afgrunden af fornuft og desperat klamrer sig til sin forstand.
Følg artisten
